ESG hos NCP Tømrerfirma A/S
NCP Tømrerfirma A/S arbejder struktureret med ESG som en integreret del af forretningen, selv om vi ikke er omfattet af de lovpligtige CSRD-krav. Vi følger en frivillig ramme inspireret af VSME-standarden og Dansk Industris anbefalinger, så vi både kan levere de ESG-data, som større kunder, rådgivere og finansielle partnere efterspørger, og bruge ESG aktivt som et praktisk ledelsesværktøj.
E – Miljø
Byggebranchen har stor indflydelse på miljøet, og derfor har vi som tømrerfirma et ansvar for at reducere vores CO₂-aftryk og bruge ressourcerne på en måde, der belaster naturen mindst muligt. Som underentreprenør arbejder vi ofte inden for rammer fastlagt af større virksomheder, men vi fokuserer på de områder, hvor vi konkret kan gøre en forskel – især materialevalg og dokumentation.
Vi fokuserer på ansvarlige materialer og dokumenteret klimaaftryk gennem systematisk brug af STARK KlimaLog og BYGMA Proff.Dok til at opgøre CO₂-belastningen fra de materialer, vi selv indkøber. Vi arbejder målrettet mod en høj andel certificeret træ (FSC/PEFC), miljømærkede produkter og gradvist lavere klimaaftryk fra både materialer, firmabiler og logistik, og vi bruger data aktivt i dialogen med bygherrer og hovedentreprenører om konkrete reduktioner.
S – Sociale forhold
Vores medarbejdere er kernen i vores værdiskabelse på byggepladserne. Gennem tæt samarbejde mellem ledere, byggeledere, formænd og svende sikrer vi håndværk af høj kvalitet, hvor alles stemme tæller, og hvor god kommunikation og gensidig forståelse er en del af hverdagen. Vi har opbygget en stærk feedbackkultur og et sundt arbejdsmiljø, der bidrager til trivsel, arbejdsglæde og færre sygedage.
Vi har særligt fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed, trivsel og tydelig kommunikation. Som udgangspunkt bruger vi dansk som fælles arbejdssprog på byggepladserne for at sikre en klar og sikker kommunikation, så alle kender forventningerne og kan arbejde trygt og effektivt sammen. Vi ser det som en samfundspligt at tage lærlinge, når vi som branche efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og derfor er uddannelse, oplæring og fastholdelse af unge i faget en bevidst del af vores sociale ansvar. Vores sociale ansvar rækker også ud i lokalsamfundet gennem sponsorater og engagement i lokale initiativer.
G – Governance og ledelse
En ansvarlig, loyal og proaktiv ledelse er afgørende for, at vi kan holde fast i vores værdier og sikre en stabil drift. NCP ledes efter værdierne tillid, ordentlighed og pålidelighed – en aftale er en aftale, både internt og eksternt, og vi arbejder på at gøre bæredygtighed til en naturlig del af hverdagen og vores arbejdsgange.
Vi har en aktiv bestyrelse, hvor ESG-risici og klimadata er faste punkter på dagsordenen, og hvor forskellige faglige perspektiver bidrager til stærke beslutninger. Vi arbejder ud fra et handshake-princip med fokus på langvarige relationer til kunder, medarbejdere og leverandører, og vi har en Code of Conduct for leverandører og underleverandører med klare forventninger til arbejdsmiljø, ordentlige ansættelsesforhold og miljøhensyn. Hovedparten af vores indkøb samles hos få, velkendte leverandører, så vi kan føre reel dialog og ansvarlig leverandørstyring